Inspireret af denne blog er jeg begyndt at tegne zentangler, når jeg keder mig :) Det er en meget sjov tegnemåde, hvor man ikke behøver at koncentrere sig så meget og den er derfor idéel når man er til foredrag og lignende.
Et af mine zentangle forsøg kom til at se sådan ud:
Synes at figuren kom til at se meget fin ud, så besluttede mig for at lave den til en halskæde. Jeg skannede tegningen ind i PhotoShop og forstørrede den 300%, da krympeplasten bliver tre gange så lille når man varmer den. Jeg tegnede derefter de enkelte dele over på krympeplasten med sprittusch, klippede dem ud og varmede dem enkeltvis med en varmepistol (husk at tilføje hullerne før du varmer figuren!)
Til sidst samlede jeg figuren med kæder og satte en halskæde fast i hatten :)










